• Shopping Cart Shopping Cart
    0Shopping Cart
Care4Burn
  • FORSIDE
  • OM CARE4BURN
    • Mission og Vision
    • Historie
    • Mød vores team
      • Ambassadører
    • Nyheder
    • Vedtægter, referater og økonomi
  • VORES ARBEJDE
    • Undervisning
    • Kirurgisk udstyr
    • Patientbehandling
    • Samarbejdspartnere
    • Patienthistorier
  • BRANDSKADER
  • STØT OS
    • Medlemskab
    • Donér
    • For virksomheder
  • KONTAKT
  • DONÉR
  • Menu Menu

Jessica og Gloria

7. december 2018/i Patienthistorier/af Karianne Fjære

Jessica og Gloria er to piger som i 2008 boede i Nkoaranga landsby ved foden af Mt. Meru, nord i Tanzania. Efter at have hørt rygter i landsbyen om at det var en plastisk kirurg på Nkoaranga Hospital og arbejdede i november 2008, trådte de begge op på hospitalet for at høre om det var en mulighed for at de kunne få hjælp til at korrigere sine gamle brandskader.

Som følge af kontraherende arvæv fra post-brandskader havde Jessica funktionsnedsættende kontraktioner på venstre hånd og håndled, mens Gloria havde på højre håndled og albue.

Som så mange andre i landbyen havde pigernes forældre desværre ikke økonomiske ressourcer til at Jessica og Gloria kunne indlægges på hospitalet og få de nødvendige operationer der ville øge deres mobilitet i hånd og albue. Care4Burn besluttet derfor at sponsorere pigernes indlæggelse samt operationer, udført af plastikkirurg Einar Eriksen.

          

Året efter, i 2009, vendte Dr. Eriksen og Karianne W. Fjære tilbage til Nkoaranga Hospital. Denne gang henvendte over 15 patienter sig til hospitalet, for at tale med Dr. Eriksen og for at høre om det var noget han kunne gøre for at afhjælpe deres funktionsnedsættende kontraktioner. De fleste der henvendte sig kom fra området rundt Arusha og Mt. Meru, mens én patient havde rejst hele vejen fra Dar es Salaam, der ligger over 600 km væk. I løbet af ugen fik Dr. Eriksen mulighed for at operere 5 patienter, hvor flere blev sponsoreret af Care4Burn.

På tredje dagen, mens Dr. Eriksen var i gang med at operere, blev Karianne W. Fjære kaldet ud af operationsstuen – det var nogen som ville tale med hende.

Udenfor stod Jessica og Gloria, begge smilende og med udstrakte hænder og arme. De havde hørt at Dr. Eriksen og Karianne W. Fjære var vendt tilbage til hospitalet. De ønsket at fortælle og vise hvordan de begge havde det et år efter operationerne.

Det var et glædelig gensyn og utrolig fint at møde to piger igen – og ikke mindst var det svært meningsfuldt at se hvor stor gavn de begge havde haft af operationerne fra året før.

Én brandsårsoperation koster ca. 700 DKK. Jessica og Gloria har gennemgået én operation hver, begge udført af plastikkirurg Einar Eriksen. For ca. 1400 DKK fik Jessica og Gloria forbedret bevægelse og funktionalitet i hånd, håndled og albue.

Sammen kan vi gøre en forskel!

Har du spørgsmål til eller ønsker at høre mere om vores arbejde, og hvordan du kan bidrage, er du velkommen til at kontakte os på info@care4burn.org.

https://www.care4burn.org/wp-content/uploads/2018/12/patienthistorier_Jessica-and-Gloria_whiteMargins.jpg 559 1509 Karianne Fjære /wp-content/uploads/2018/10/Logo-without-tagline_with-extra-space-on-both-side.png Karianne Fjære2018-12-07 15:38:252019-08-13 14:33:53Jessica og Gloria

Giv en Meningsfuld Julegave

30. november 2018/i Nyheder/af Karianne Fjære

Vi ved alle hvor ondt det gør at blive forbrændt!

Ved at købe et julekort fra Care4Burn er du med til at give svært forbrændte børn i Tanzania en bedre livskvalitet fordi du er med til at sikre at de kan få kvalificeret behandling af dygtige lokale læger. Med den rette behandling får disse glemte børn bedre mulighed for at indgå i samfundet i fremtiden.

Glædelig jul fra Care4Burn

Sammen kan vi gøre en forskel!

 

Vil du give en julegave med mening?

Støt vores arbejde og køb et Care4Burn Julekort*.

 

Skriv ’Julekort’ i bemærkningsfeltet ved køb, så sender vi Julekortet til dig via e-mail.

Ønsker du en engelsk version af Julekortet, så skriv ‘Christmas card’ i bemærkningsfeltet.

 

Du kan også købe Care4Burn Julekort med MobilePay: 28466

Ved MobilePay, skriv din e-mail i tillæg til ’Julekort/Christmas card’ i bemærkningsfeltet.

 

* Julekortene kan købes for 50/100/200/500/1000/5000 DKK

https://www.care4burn.org/wp-content/uploads/2018/11/Post_Danish_Christmas_addedText_v2.jpg 628 1200 Karianne Fjære /wp-content/uploads/2018/10/Logo-without-tagline_with-extra-space-on-both-side.png Karianne Fjære2018-11-30 10:50:082019-05-17 17:54:04Giv en Meningsfuld Julegave

Emmanuel

16. oktober 2018/0 Kommentarer/i Patienthistorier/af Karianne Fjære

Care4Burns første møde med Emmanuel var i 2009. Da var han 19 år gammel. Det var tydelig hvor meget han skæmtes over sit udseende. Han havde svært ved at holde øjenkontakt og kiggede for det meste ned i jorden når vi snakket sammen.

På begge hans kinder var huden mellem øjne og mund kontraheret som følge af gamle brandsår. Kontraktionen var størst på højre kind. Her havde arvævet trukket sig så meget sammen at Emmanuel havde svært ved at lukke øjet fuldstændig.

Emmanuel blev brændt da han var 1 år gammel. Selv husker han ikke noget af ulykken, men han har fået ad vide af sin familie at han faldt ind i flammerne med ansigtet først.

Emmanuel fortalte at han havde svært ved at føle sig som en del af lokalsamfundet. Gennem sin opvækst blev han mobbet meget på grund af sit udseende og i en tidlig alder havde han derfor stoppet med at gå i skole. Selv beskrev han sine dage som at han ’bare hang ud’ på gaden, uden rigtig at have noget at lave. Han håbet derfor på at en operation kunne hjælpe han og at han på sigt ville kunne få et arbejde.

Emmanuels familie havde ikke råd til behandling og Care4Burn besluttet derfor at sponsorere hans operation, udført af plastikkirurg Einar Eriksen. Én brandsårsoperation koster ca. 700 DKK.

 

Emmanuels operation var svær og langtrukken. Det var udfordrende at få hudtransplantationerne tilpasset optimalt, men efter mange timers hårdt og udførlig arbejde var operationen gennemført og Emmanuels ansigt var for første gang på mange år symmetrisk.

Selvom de første par dage var svært lovende, blev det tydelig efter kort tid at transplantationen ikke festet sig optimalt, men desværre gik delvist tabt ved højre øje.

Emmanuel fik tilbud om at lave operationen igen, med en ny hudtransplantation ved højre øje. Emmanuel takket nej. Han var bange for at blive lagt i narkose igen. Han beskrev sine oplevelser i narkose som så ubehagelige at han ikke ville gentage dette, for nogen pris.

I løbet af de næste par år holdt Care4Burn kontakten med Emmanuel. Vi var interesserede i at se om det var andet vi kunne gøre for at hjælpe han og for at han ville indgå i større grad i lokalsamfundet.

Et par år senere kom Emmanuel selv med et forslag. Kunne Care4Burn sponsorere hans førerkort, så han kunne begynde at arbejde som taxichauffør?

For første gang i lang tid var det liv og lys i Emmanuels stemme – så JA, det kunne vi.

I 2014 færdiggjorde Emmanuel køreundervisning og bestod køreprøven. Emmanuels førerkort kostede ca. 600 DKK.

I dag, 4 år senere, arbejder han stadigvæk som taxichauffør i Arusha centrum, i det nordlige Tanzania.

Sammen kan vi gøre en forskel!

Har du spørgsmål til eller ønsker at høre mere om vores arbejde, og hvordan du kan bidrage, er du velkommen til at kontakte os på info@care4burn.org.

https://www.care4burn.org/wp-content/uploads/2018/10/fullsizeoutput_337.jpeg 787 1944 Karianne Fjære /wp-content/uploads/2018/10/Logo-without-tagline_with-extra-space-on-both-side.png Karianne Fjære2018-10-16 20:12:492018-12-07 21:28:21Emmanuel

Faraja

16. oktober 2018/i Patienthistorier/af Karianne Fjære

Faraja er den første brandsårspatient Karianne W. Fjære mødte og den patient som inspirerede og gav liv til Care4Burn sommeren 2008. Da Faraja var 6 år fik hun tredje grads forbrændinger på næsten halvdelen kroppen efter det gik ild i hendes tøj mens hun legede sammen med sine søstre i familiens køkken område.

På få øjeblik gik Faraja fra at være en sund og rask 6-årig pige til at have tredje grads forbrændinger på bryst, ryg og venstre arm. Uden kyndig og moderne sundhedsfaglig hjælp ville hendes forbrændinger kunne medføre alvorlige konsekvenser, som livstruende infektioner og død eller funktionsnedsættende kontraktioner og handikap på længere sigt.

Faraja kommer fra en fattig familie. Sammen med moren og faren boede hun og hendes 3 søskende under kummerlige kår i udkanten af en lille landsby ved foden af Mr. Meru, udenfor Arusha i det nordlige Tanzania. Som de fleste forældre i landsbyen er begge hendes forældrene analfabeter og uden fast arbejde. Familien levede derfor fra hånd til mund på det lille forældrene kunne skrabe sammen fra små jobs i landsbyen.I november 2008 gennemgik Faraja sin første operationen, en hudtransplantation for at dække de store sår. Året efter, i november 2009, blev Faraja opereret igen. Denne gang gennemgik hun en ‘rekonstruktion’ af gamle skader.

Til trods for en omfattende hudtransplantation året før havde Faraja stadig meget arvæv omkring armhule og albue. Den store mængde arvæv, havde medført en funktionsnedsættende kontraktion. Kontraktionen betød at Faraja det seneste år ikke havde kunnet strække sin arm fuldstændig ud. Under Farajas andre operation blev kontraktionen i arvævet løsnet og arvævet fjernet. Rask tyk hud, høstet fra hendes lår, blev efterfølgende transplanteret til både armhule og albue, hvilket gav Faraja fuld mobilitet i hele armen, se billeder fra før og efter operationen her.

I dag er Faraja 15 år og er akkurat blevet færdig med grundskolen. Hendes yndlings fag er matematik og engelsk og hun drømmer om at arbejde som revisor når hun bliver voksen.

Om ikke længe starter Faraja på ungdomsskolen, sammen med 35 andre piger, hvilket hun glæder sig meget til.

Én brandsårsoperation koster ca. 700 DKK. Faraja har gennemgået to operationer, begge udført af plastikkirurg Einar Eriksen.

For ca. 1.400 DKK har Faraja fået en ny chance i livet.

 

Sammen kan vi gøre en forskel!

Har du spørgsmål til eller ønsker at høre mere om vores arbejde, og hvordan du kan bidrage, er du velkommen til at kontakte os på info@care4burn.org.

https://www.care4burn.org/wp-content/uploads/2018/10/IMG_3656.jpg 1536 2048 Karianne Fjære /wp-content/uploads/2018/10/Logo-without-tagline_with-extra-space-on-both-side.png Karianne Fjære2018-10-16 20:04:592021-02-01 18:20:00Faraja

Besøg til Kilimanjaro Christian Medical Centre

3. oktober 2018/i Nyheder/af Karianne Fjære

I september 2018 vendte Care4Burns grundlægger Karianne W. Fjære tilbage til Kilimanjaro Christian Medical Centre (KCMC) ved foden af Mt. Kilimanjaro i Moshi Tanzania for at genoptage samarbejde med hospitalet og fortsætte samtalen om, hvordan Care4Burn kan bidrage til KCMC og brandsårsafdelingens ambition om at blive landets førende indenfor brandsårsbehandling.

Brandsårsafdelingen på KCMC åbnet i 2016 og har i alt 20 sengepladser. I øjeblikket er der indlagt 17 patienter, hvor langt de fleste er børn med andre- og tredjegradsforbrændinger. På brandsårsafdelingen er det ansat 5 fuldtidsansatte sygeplejere. Sammen med hospitalets uddannelseslæger varetager de den daglige behandling af patienterne. Brandsårsafdelingen har desuden et velfungerende sårbehandlingsprogram med forbindingsskift hver anden dag, hvor det samtidig gives fysioterapi.

Til trods for at brandsårsafdelingen har et velfungerende sårbehandlingsprogram ligger patienterne i gennemsnit 3-6 måneder på afdelingen før de udskrives til eget hjem. En af de største udfordringer, som møder patienterne på brandsårsafdelingen, er mangel på uddannet personale indenfor brandsårskirurgi og adgang til nødvendig kirurgisk udstyr. Ringe tilgængelighed til den fælles operationssal på hospitalet er i tillæg en stor udfordring med alvorlige konsekvenser for brandsårspatienterne, da de ofte bliver liggende i uger og måneder og vente på altafgørende operationer.

Udover træning af læger og sygeplejersker i brandsårsbehandling og videre udvikling af det kompetencebyggende udvekslingsprogram, som Dr. Einar Eriksen (Children’s Burn and Wound Care Foundation) står i spidsen for, blev nødvendigheden af at brandsårsafdelingen får sin egen operationssal tydeligt ligesom behovet for yderligere kirurgisk udstyr diskuteret ved årets møde mellem Care4Burn og KCMC.

En operationssal dedikeret til brandsårsbehandling med tilknyttet uddannet personale og tilhørende kirurgisk udstyr vil betyde et enormt kvalitetsløft for indlagte patienter. Med egen operationssal vil speciallæger i moderne plastik kirurgi have mulighed for at udføre 1-2 operationer daglig, til sammenligning med 1-2 operationer per uge på nuværende tidspunkt.

En af Care4Burns målsætninger for 2019 er, at indsamle midler til yderligere en mesh-maskine samt dermatomer (knive + knivblade) til hospitalet og brandsårsafdelingen.

Sammen kan vi gøre en forskel!

Har du spørgsmål til eller ønsker at høre mere om vores arbejde, og hvordan du kan bidrage, er du velkommen til at kontakte os på info@care4burn.org.

https://www.care4burn.org/wp-content/uploads/2018/05/DSC00594-scaled.jpg 1707 2560 Karianne Fjære /wp-content/uploads/2018/10/Logo-without-tagline_with-extra-space-on-both-side.png Karianne Fjære2018-10-03 04:24:462019-05-17 17:55:08Besøg til Kilimanjaro Christian Medical Centre

Velgørenhedsarrangement

3. juli 2018/i Nyheder/af Karianne Fjære

En meningsfuld aften

Den 14. Juni 2018 inviterede Care4Burn til sit første velgørenhedsarrangement på Møbelfabrikken i København. I samarbejde med Magnus & Søn, var det gjort klart til en meningsfuld aften med foredrag om pædiatriske brandskader i udviklingslande og om Care4Burns arbejde i Tanzania ved Karianne W. Fjære.

Brandskader opstår ofte i forbindelse med madlavning over åben ild og er et globalt sundhedsproblem hvor børn bærer den største byrde. I flere afrikanske lande er brandskader den tredje største årsag til hospitalsindlæggelse og i udviklingslande registreres der årligt omkring 11 millioner brandskader.

“Brandsårspatienter i udviklingslande er en stor og glemt patientgruppe.

De fortjener vores opmærksomhed og hjælp”.

Karianne W. Fjære (Care4Burn grundlægger).

Arrangementet blev åbnet af den dygtige musiker Mamaduo Tonde fra Burkina Faso. Til lyden af hans fængende musik havde deltagerne mulighed for at opleve aftenens fotoudstilling, der gav indblik i Care4Burns arbejde gennem de seneste 10 år.

Care4Burn arbejder for, at sikre en bæredygtig behandling af brandsårspatienter ved at styrke lokale sundhedsfaglige kompetencer samt donere kirurgisk udstyr til moderne brandsårsbehandling.

Fotoudstillingen præsenterede flere patienthistorier, hvor deltagerene kunne se billeder fra før og efter operationer, hvilket understregede hvor altafgørende brandsårsbehandling er for den enkelte patients livskvalitet.

Fra afdeling for Plastikkirurgi og brandskade på Haukeland sygehus i Bergen, Norge deltog PhD studerende Lina Lernevall og præsenterede et gribende foredrag om post-traumatisk stress hos forældre med børn med brandsår.

Aftenen blev afsluttet med varm underholdning. Med flammedans fik Flying Fox Entertainment smil frem på deltagernes læber og viste dermed åben ild fra en anderledes og mere positiv side.

Tak til alle som deltog i arrangementet og var med til at støtte op om, hvorfor netop denne patientgruppe fortjener vores opmærksomhed.

Sammen kan vi gøre en forskel!

Har du spørgsmål til eller ønsker at høre mere om vores arbejde, og hvordan du kan bidrage, er du velkommen til at kontakte os på info@care4burn.org.

https://www.care4burn.org/wp-content/uploads/2018/05/DSC08295-2-scaled.jpg 1707 2560 Karianne Fjære /wp-content/uploads/2018/10/Logo-without-tagline_with-extra-space-on-both-side.png Karianne Fjære2018-07-03 04:24:192021-12-13 18:43:54Velgørenhedsarrangement
Side 8 af 8«‹678

Archives

  • september 2026
  • august 2026
  • maj 2026
  • marts 2026
  • februar 2026
  • januar 2026
  • oktober 2025
  • august 2025
  • juli 2025
  • maj 2025
  • april 2025
  • februar 2025
  • januar 2025
  • november 2024
  • oktober 2024
  • august 2024
  • juni 2024
  • april 2024
  • marts 2024
  • februar 2024
  • januar 2024
  • december 2023
  • november 2023
  • oktober 2023
  • september 2023
  • august 2023
  • maj 2023
  • marts 2023
  • februar 2023
  • januar 2023
  • december 2022
  • november 2022
  • oktober 2022
  • september 2022
  • juni 2022
  • marts 2022
  • december 2021
  • september 2021
  • marts 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • juni 2020
  • maj 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • januar 2020
  • november 2019
  • august 2019
  • juni 2019
  • maj 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • november 2018
  • oktober 2018
  • juli 2018

Kontakt

Care4Burn
+45 61674097
info@care4burn.org
CVR: 39102722

Støt os

Bliv medlem
Giv et bidrag

MobilePay 28466

Følg os

 

 

Scroll to top Scroll to top Scroll to top