Jessica og Gloria

Jessica og Gloria er to piger som i 2008 boede i Nkoaranga landsby ved foden af Mt. Meru, nord i Tanzania. Efter at have hørt rygter i landsbyen om at det var en plastisk kirurg på Nkoaranga Hospital og arbejdede i november 2008, trådte de begge op på hospitalet for at høre om det var en mulighed for at de kunne få hjælp til at korrigere sine gamle brandskader.

Som følge af kontraherende arvæv fra post-brandskader havde Jessica funktionsnedsættende kontraktioner på venstre hånd og håndled, mens Gloria havde på højre håndled og albue.

Som så mange andre i landbyen havde pigernes forældre desværre ikke økonomiske ressourcer til at Jessica og Gloria kunne indlægges på hospitalet og få de nødvendige operationer der ville øge deres mobilitet i hånd og albue. Care4Burn besluttet derfor at sponsorere pigernes indlæggelse samt operationer, udført af plastikkirurg Einar Eriksen.

          

Året efter, i 2009, vendte Dr. Eriksen og Karianne W. Fjære tilbage til Nkoaranga Hospital. Denne gang henvendte over 15 patienter sig til hospitalet, for at tale med Dr. Eriksen og for at høre om det var noget han kunne gøre for at afhjælpe deres funktionsnedsættende kontraktioner. De fleste der henvendte sig kom fra området rundt Arusha og Mt. Meru, mens én patient havde rejst hele vejen fra Dar es Salaam, der ligger over 600 km væk. I løbet af ugen fik Dr. Eriksen mulighed for at operere 5 patienter, hvor flere blev sponsoreret af Care4Burn.

På tredje dagen, mens Dr. Eriksen var i gang med at operere, blev Karianne W. Fjære kaldet ud af operationsstuen – det var nogen som ville tale med hende.

Udenfor stod Jessica og Gloria, begge smilende og med udstrakte hænder og arme. De havde hørt at Dr. Eriksen og Karianne W. Fjære var vendt tilbage til hospitalet. De ønsket at fortælle og vise hvordan de begge havde det et år efter operationerne.

Det var et glædelig gensyn og utrolig fint at møde to piger igen – og ikke mindst var det svært meningsfuldt at se hvor stor gavn de begge havde haft af operationerne fra året før.

Én brandsårsoperation koster ca. 700 DKK. Jessica og Gloria har gennemgået én operation hver, begge udført af plastikkirurg Einar Eriksen. For ca. 1400 DKK fik Jessica og Gloria forbedret bevægelse og funktionalitet i hånd, håndled og albue.

Sammen kan vi gøre en forskel!

Har du spørgsmål til eller ønsker at høre mere om vores arbejde, og hvordan du kan bidrage, er du velkommen til at kontakte os på info@care4burn.org.