Philipo 1 år
Den lille, etårige dreng Philipo var så uheldig at stikke sin højre hånd direkte ned i en gryde med kogende vand. Den sarte barnehånd blev alvorligt skoldet og brændt i det voldsomme uheld. I bedste mening smurte familien honning på såret som førstehjælp og dækkede det efterfølgende med urter ![]()
![]()
Der gik desværre seks måneder, før familien kom ind på hospitalet med Philipo. For familien var det en stor beslutning, både pga lang rejsevej, men også fordi de var usikre på om de ville have råd til at betale for behandlingen på hospitalet. På det tidspunkt havde allerede arvævet begyndt at trække sig sammen, hvilket havde medført at hans højre hånd var skæv og låst.
Efter en uges indlæggelse, blev Philipo opereret. Under operationen lykkedes det kirurgerne at løsne kontraktionen og fjerne arvævet, så hans lille hånd igen kunne rettes ud.
Allerede ugen efter det vellykkede indgreb var Philipo helet så meget, at han trygt kunne udskrives og vende hjem sammen med sin familie ![]()
Care4Burn støttede hans medicinske og kirurgiske behandling. Tak til dig som støtter vores arbejde!




