Janeth 7 år
Janeth er 7 år og blev indlagt efter der var gået ild i hendes tøj. Hun havde fået en 2. grads forbrænding på 45% af sin krop, på mave, lår og arme.
Når så stor en del af kroppen er forbrændt, skal der mange hudtransplantationer til over en længere periode. Det er vigtigt, at de enkelte områder heler op undervejs, før næste del af kroppen behandles.
Hver enkelt operation koster ml. 900-1000 kr. plus efterfølgende pleje og medicin.
Der kommer rigtig mange børn, unge og voksne ind på brandsårsafdelingen på KCMC hospitalet i Moshi i løbet af året. Nogle har skader sket for uger eller måneder siden, og andre er indlagte akut efter nylig brandulykke.
Ikke alle overlever. Men langt de fleste gør heldigvis! Og med stærke faglige kompetencer og udstyr arbejder afdelingen kontinuerligt med at forbedre både behandlingen og den enkelte indlæggelsestid.
Med jeres støtte kan vi fortsat hjælpe børn som Janeth og mange flere børn tilbage til livet. Og vi kan støtte afdelingen til en styrket ekspertise inden for moderne brandsårsbehandling.
TAK